Trafikselskaberne

NYHEDSOVERSIGT

/

NYHED

Redegørelse om kommunal og regional koordineret kollektiv trafik, 31. maj 2016

Redegørelsen, der kan læses i sin helhed via dette link, viser bl.a. følgende:

Den øgede koordinering har betydning for taxierhvervet, og den nuværende regulering har medført en vækst i OST-tilladelser. Der kan være god grund til at se på, hvordan en ny lov om personbefordring med personvogne kan understøtte en optimal brug af ressourcerne og dermed yderligere bidrage til gevinsterne ved en koordinering af kørslerne.

Handout om Flextrafik

Flextrafik er behovsstyret kollektiv trafik. Flextrafik koordinerer ture under forskellige kørselsordninger på tværs af kommuner og regioner i et planlægningssystem, så flest muligt borgere kører i færrest mulige vogne. IT-systemet finder den billigste vogn, der imødekommer borgerens behov, og koordinerer turen med andre ture. Vognene udnyttes optimalt, der er reduceret tomkørsel og kommuner og regioner opnår stordriftsfordele.

Handout'et viser kort de forskellige kørselsordninger og søger at nuancere en række misforståelser og myter om Flextrafik.

Læs handout'et her.

Forbedret landsdækkende handicapbefordring
Trafikselskaberne – BAT, FynBus, Midttrafik, Movia, NT og Sydtrafik –forbedrer pr. 1.1.2016 den landsdækkende handicapbefordring.

Det følger af den reviderede lov om trafikselskaber, at ’trafikselskaberne kan samarbejde om individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, som krydser grænserne mellem mere end to trafikselskabers områder’. Trafikselskaberne har aftalt i en toårig forsøgsperiode at udvide samarbejdet om landsdækkende handicapkørsel, så brugerne tilbydes min. 10 landsdækkende enkeltrejser pr. år.

Kunderne kan tage kendte regler og priser med overalt i landet
Kunderne bestiller den landsdækkende rejse ét sted, oplever priser og regler kendt fra eget område samt større driftssikkerhed i og med deres tilslutnings-rejse nu vil blive overvåget af trafikselskabet.

Eksempel
En bruger af Movias handicapordning skal til Aarhus. Movia kontaktes og foretager følgende bestillinger: A) Transport fra hjemmet til Kbh Hovedbane-gård, B) togrejse til Aarhus Banegård og C) transport til slutdestinationen

Der er endvidere tale om en forbedring ved, at trafikselskaberne kan tilbyde kunderne interne rejser i andre trafikselskabers område.

For yderligere information om handicapbefordring kontakt det relevante regionale trafikselskab.
Læs evt. samarbejdsaftalen her.

Bestyrelsesseminar hos Trafikselskaberne i Danmark

Den 21.04.2015 afholder Trafikselskaberne i Danmark bestyrelsesseminar.

Der er sammensat et spændende program med fokus på bl.a. Rejsekort, BRT og letbaner samt yderområder og urbanisering.

Under programpunktet Danmark rund på 80 minutter vil repræsentanter for trafikselskabernes bestyrelser præsentere aktuelle og kommende fokusområder.

Programmet kan hentes her

 

Printet, den 21/09-17 fra www.trafikselskaberne.dk/trafikselskaberne.dk/nyheder2/