TRAFIKSELSKABER

/

ØKONOMI

Trafikselskaberne får penge til at bestille den mængde trafik, som kommunerne og region har ønsket. Derfor kommer trafikselskaberne som sådan ikke til at mangle penge – de har ingen penge og skal ikke have nogen. Trafikselskaberne får ca. halvdelen af deres udgifter dækket af passagerindtægter og den andel halvdel af kommuner og region.

Der er forskellige regler for finansiering af busdriften øst og vest for Storebælt. Regionerne vest for Storebælt skal som minimum betale udgifterne til et busnet af regional betydning samt de tilsvarende administrationsudgifter. De to regioner øst for Storebælt betaler for busruter af regional betydning samt for udgifter til fælles administration og drift af trafikselskabet. Regionerne betaler omkostningerne ved driften af privatbaner. Kommunerne er ansvarlige for oprettelse og finansiering af kommunale og mellemkommunale ruter.

På trods af, at det ikke er selskabernes egne udgifter, er det klart, at trafikselskaberne interesserer sig meget for og er meget engagerede i debatten om økonomien i kollektiv trafik. For det første er de interesserede i at følge udviklingen, så de kan orientere bestillerne og rådgive om næste års budget og planlægning.
For det andet er de interesserede i fortsat at sikre, at der er penge til udvikling og ikke kun til drift. Måden trafikselskaberne kan blive bedre på og optimere busdrift er ved at udvikle, og udvikling koster ofte penge.

Alarm om økonomi
Når Trafikselskaberne i Danmark slog alarm i 2008 om et kommende stort underskud til kollektiv trafik er det, fordi det ligger i trafikselskabernes rolle som rådgivere for kommuner og regioner at orientere om, hvordan budgettet udvikler sig. I dette tilfælde kunne trafikselskaberne se en faretruende udvikling, som kunne resultere i, at mange ruter skulle nedlægges. Derfor sendte trafikselskaberne en samlet opgørelse over trafikselskabernes økonomi for 2009 til Transportministeriet, Folketingets Trafikudvalg, KL og Danske Regioner.

Takststigningsloft og DUT-midler
Staten fastlægger de overordnede rammer, herunder rammerne for takster i den kollektive trafik. Med virkning fra taksterne 2008 indførte staten et takststigningsloft. Takstloftet betyder, at inden for et trafikselskab skal prisstigningerne som gennemsnit ligge under det udmeldte ”loft”. Takststigningsloftet for 2008 var 3,0 pct., der beregnes i forhold til taksterne pr. 21. januar 2007. Loftet defineres som pris- og lønudviklingen med hensyntagen til trafikselskabernes omkostningsstruktur. Det betyder, at bl.a. udviklingen i olieprisen indgår i beregningen af loftet.

Lov om trafikselskaber har ikke ført til et ændret bevillingsniveau til den kollektive bustrafik. I forbindelse med økonomi i trafikselskaberne nævnes ofte de såkaldte DUT-forhandlinger, DUT står for det udvidede totalbalanceprincip og går ud på, at der samlet set skal være de samme midler til rådighed for den kollektive trafik, som der var før kommunalreformen. Det betyder i praksis, at staten skal refundere kommunerne de udgifter, som de bliver pålagt fra Folketingets og regeringens side.