Trafikselskabernes bemærkninger til DTU’s rapport om sammenligning af den kollektive transport i Skåne og Danmark
I debatten om den kollektive trafiks fremtid ser mange til Skåne, hvor den kollektive trafik har opnået en markedsandel på over 30 pct. Det er bl.a. sikret ved store investeringer i kvalitet og service, som beskrives nærmere her.

DTU’s rapport
DTU har lavet en rapport som sammenligner Skåne med Danmark. Rapporten rummer en række anbefalinger, de danske trafikselskaber deler og allerede arbejder med, eksempelvis at fokusere på effektive stambusnet frem for fladedækning.

Rapporten indeholder desværre også nogle sammenligninger, som er lavet på et grundlag, de danske trafikselskaberne finder misvisende – hvorfor konklusionerne ikke holder. Det gælder særligt påstanden om, at der kan findes 1,7 mia. kr. hvis de ”værste” kommuner i Danmark lærer af ”best practice” fra de ”bedste”. Trafikselskabernes indvending er, at rapporten sammenligner landkommuner som kun kører skolekørsel  med kommuner med primær bybuskørsel.

Hovedpunkter i trafikselskabernes bemærkninger til analysen
Trafikselskaberne har i to notater gået i dybden med rapporten og har fundet en række forhold, som er misvisende. Det ene er overordnet og gælder alle selskaber, hvor forskellene på de hhv ”værste” og ”bedste” kommuner beskrives. Det andet er lavet af Movia, som har lavet en grundig sammenligning i.f.t. hovedstaden. Begge notater kan læses via genveje nederst på siden. 

Hovedpunkterne i notaterne er:

• Prisen per køreplanstime kan ikke bruges til at sammenligne på tværs af kommuner og lande. Det svarer til at sammenligne kommunernes udgifter til skoler uden at tage højde for antal elever.

• De kommuner, rapporten udpeger til at være ”værst”, er landkommuner og øer, som typisk kun har skolekørsel. De kommuner, som rapporten udpeger til at være ”bedst”, er bykommuner, som typisk overvejende har bybuskørsel. Påstanden om, at der kan findes 1,7 mia. kr., hvis de ”værste” lærer af ”best practice” hos de ”bedste”, vil derfor forudsætte, at landkommunerne bliver til byer. Hvilket næppe er realistisk. I tabellen på side 5 i TIDs notat er kommunerne som beskrives som henholdsvis ”værst” og ”bedst” beskrivet nærere.

• Fællesudgifterne i Danmark er i gennemsnit 12 pct. og lavere end i Skåne, hvor Skånetrafiken mundtligt har oplyst de er 18 pct.

• Passagervæksten i Skåne skyldes først og fremmest at en 6-dobling af de offentlige tilskud siden 2000 er brugt til investeringer i kvalitet og service. Der er i rapporten ikke belæg for, at den takstreform Skåne gennemførte i 2019 har ført til flere passagerer. Faktisk viser rapporten, at antallet af passagerer er faldet i Skåne efter takstreformen, hvilket dog nok også skal tilskrives corona.

• Passagervæksten i Skåne er drevet af bybusser og tog. Det er vigtigt at holde sig for øje i.f.t. transport i landområderne, som fylder i den danske debat. Trafikselskaberne i Danmark har peget på flere nye løsninger, som kan styrke mobiliteten i landområderne, som uddybes her: trafikselskaberne-mærkesager-Styrket mobilitet i landområderne – Trafikselskaberne

• Det er uklart om den åbne flextrafik indgår i DTU’s rapport, men flextrafik findes ikke i Skåne. Der er Danmark førende.

• Organiseringen i Danmark fremstilles unødig kompliceret, bl.a. fordi et helt land sammenlignes med en region. Det ser også mere kompliceret ud på papiret, fordi Danmark – modsat Sverige – via Rejsekortet og Rejseplanen har et sammenhængende billetsystem. Det er dog væsentligt at huske, at den koordination gavner kunderne.