Økonomi  

I 2023 gennemførte trafikselskaberne 250 mio. rejser med bus, 25 mio. rejser med lokaltog og godt 2 mio. rejser med åben flextrafik. Det er flere end året før. Men trafikselskaberne har været gennem nogle hårde år økonomisk. Først kom corona, hvor passagerne blev opfordret til at holde sig væk fra bus og tog, hvilket har givet færre indtægter. Derefter kom krigen i Ukraine, som medførte en voldsom stigning i priserne på brændstof. Det er blevet dyrere at levere buskørsel  

Operatørudgifterne pr. køreplantime er en god indikator for, hvad det koster at levere buskørsel, da al drift er udliciteret Fra 2019 til 2023 steg operatørudgifterne per køreplanstime med 15 pct., og de forventes at stige med yderligere 4 pct. i 2024. Det er baggrunden for, at takststigningen i januar 2024 på 10,3 pct. blev historisk høj.  

Udvikling i antal køreplantimer 

I samme periode er antallet af køreplanstimer faldet med 7 pct., hvor en del af faldet dog skyldes tilpasning af busservicen til åbning af letbane og metro i henholdsvis Odense og København. Når serviceforringelsen ikke er blevet lige så stor som udgiftsstigningerne, skyldes det primært, at trafikselskabernes ejere i kommuner og regioner har holdt hånden økonomisk under den kollektive transport.  

Forringelser af servicen har desværre ikke kunnet undgås. I gennemsnit er antallet af køreplanstimer faldet med 7 pct. siden 2019, men det dækker over store geografiske forskelle. Nogle steder er servicen blevet øget, det gælder særligt områder, med mange potentielle passagerer. Andre steder er den faldet, hvilket særlig mærkes i yderområderne.  

Passagertal 

Efter et stort fald i antal passagerer under corona er de støt og roligt på vej til bage. I 2023 forventes passagertallet i gennemsnit at lande på indeks 84 i forhold til 2019. De første passagermålinger hos Midttrafik og Movia fra foråret 2024 viser en stigning i passagertal på 6 pct. Selvom det er for tidligt at konkludere noget, er det positivt, at den høje takststigning tilsyneladende ikke har haft en effekt, og at flere passager vælger den kollektive transport, de steder, hvor den fungerer godt.  

Læs mere om de seneste økonomiske nøgletal her: TID – økonomiske nøgletal.

Baggrunden for trafikselskabernes pressede økonomi i 2023 

Manglende passagertal efter Covid-19 og voldsomme stigninger i brændstofpriserne betød, at trafikselskaberne i 2023 manglede 1,34 mia. kr. i budgetterne. Heri lå et indtægtstab på ca. 250 mia. kr., som skyldes den nuværende takststigningsmodel, som først giver trafikselskaberne mulighed for at hæve billetpriserne 1 – 1½ år efter udgifterne stiger. I tider med inflation, som nu, fungerer det dårligt.  

Økonomiaftalen mellem regeringen, KL og Danske Regioner i sommeren 2023 øgede trafikselskabernes mulighed for at låne med 600 mio. Det var positivt, for det gør det muligt at planlægge med en længere tidshorisont. Men der er kun tale om et lån, som skal betales tilbage. Trafikselskaberne har derfor været nødsaget til at spare på servicen, selvom kommuner og regioner har opretholdt niveauet for tilskud til den kollektive transport og flere har øget støtten. Men de voldsomme prisstigninger kombineret med færre indtægter betyder, at pengene ikke rækker så langt som før. Læs mere om baggrunden for trafikselskabernes pressede økonomi i 2023 her: trafikselskabernes økonomi.

Udvikling i antal køreplantimer for busser 2010 – 2024 

For passagererne i den kollektive transport har nærhed til bus og tog sammen med hyppighed stor betydning for, hvor attraktiv den opleves. Antallet af køreplanstimer er en god indikator for serviceniveauet i den kollektive transport. For at få et lidt længere tidsperspektiv for udviklingen, kan man se på udviklingen siden 2010. Samlet er antallet af køreplantimer i busserne faldet med 12 pct. siden 2010, men tallet dækker over store regionale forskelle, hvor det i nogen regioner er faldet med 23 pct. 

Se notatet over udvikling i antal køreplantimer 2010 – 2024 i antal timer og som indeks her: Udvikling i køreplantimer 2010 – 2024